Fortælling med brik 3

 Det var en ganske almindelig torsdag i Fritidshjemmet. Regnen silede stille ned over den store legeplads Gyngerne svajede stille i vinden og på bålpladsen var der kun svage spor efter gårsdagens leg hvor de havde spillede levende-stratego.

Den lille swimmingpool som lå midt på legepladsen var lukket ned for vinteren. Boldbanen og sandkassen lå også øde hen. Der var i det hele taget ikke mange børn på legepladsen den dag.  Kun ovre på forhindringsbanen var en flok drenge livligt i gang med at gennemføre de forskellige forhindringer. Man kunne høre gruset knase under drengenes støvler. Overalt på legepladsen var der en frisk duft af regn og vådt træ.

Kathrine sidder i huset, der er ved at være affolket. Fra legepladsen høres højlydte stemmer, og pludselig lyder der et hyl. Peter kommer løbende med tårerne ned ad kinderne hen imod bygningen. Kathrine rejser sig, går ud og går Peter i møde. - får ham indenfor, og forsøger at få ham til ro og få ham til at tale. Han er rasende og fremstammer noget, hvoraf Theodors navn fremgår.

Kathrine kigger bekymret på ham, Peter er ildrød i hovedet. Hun sætter sig på hug, og trykker Peter ind til sig for at få ham til at falde lidt til ro. Han falder lidt ned og fortælle hvad der er sket. Peter kigger op på Kathrine; ”de, de, de sagde han var dum, og så øød-ødelagde de min traktor ”. ”Er det Theodor der har gjort?”. Peter kigger igen op på Kathrine. ”Ja det er Theodors skyld, han øød-ødelagde min traktor og sagde at min bror er dum”.     

Daniel kommer gående ind på stuen, Kathrine fortæller ham kort situationen, og beder ham gå ud på legepladsen og finde Theodor. Daniel går ud på legepladsen, men kan ikke finde Theodor. Theodor har gemt sig i en hule på legepladsen og han kan hører Daniel kalder på ham, men han kommer ikke ud. To drenge leger på forhindringsbanen, Daniel råber til de to drenge, om de har set Theodor. De råber i kor; ”han er nede i hulen”. Daniel går ned til hulen, sætter sig på hug, og beder Theodor pænt om at komme ud. Theodor kommer lige så stille ud. Daniel tager ham i hånden og de går ind på stuen til Kathrine og Peter.                                 

Kathrine spørger Theodor; ”hvad er der sket?”. ”Vi legede over på forhindringsbanen og så kom Peter og skubbede mig”. Peter bryder ind. ”Du sagde at min storebror var dum!”. Kathrine prøver at få en sammenhæng på situationen; ”Så det vil sige at du Theodor legede over på forhindringsbanen og snakkede om Peters storebror? Og det hørte du Peter, og gik derfor over og skubbede Theodor?”. ”Theodor, var det derfor at du ødelagde Peters traktor? ”. Theodor bryder ind. ”Jamen det var ikke med vilje, jeg kom til at kaste den væk, og så ramte den en sten”. Kathrine kigger på begge drengene og siger stille og roligt. ”Det er ikke okay at skubbe og det er heller ikke okay at snakke grimt om andre”. ”Men nu synes jeg vi alle sammen skal gå ud og finde traktoren og se om vi ikke lave den”. Hun tager dem i hver sin hånd og går ud på legepladsen. På vej ud ad døren siger Theodor til Peter ”Undskyld at jeg snakkede grimt om din bror” og Peter underskylder også at han skubbede Theodor. Da de finder traktoren, ligger den ude i det fugtige sand i to dele. Theodor går hen og samler delene op, han kigger lidt på den og smiler. Han klikker den bare sammen igen og så er traktoren lavet. Nu er Peter glad.


Udgivet af Gruppe 5