onsdag den 2. marts 2011

En start på en fortælling

Det var en ganske almindelig torsdag i Fritidshjemmet. Regnen silede stille ned over den store legeplads Gyngerne svajede stille i vinden og på bålpladsen var der kun svage spor efter gårsdagens leg hvor de havde spillede levende-stratego.
Den lille swimmingpool som lå midt på legepladsen var lukket ned for vinteren. Boldbanen og sandkassen lå også øde hen. Der var i det hele taget ikke mange børn på legepladsen den dag. Kun ovre på forhindringsbanen var en flok drenge livligt i gang med at gennemføre de forskellige forhindringer. Man kunne høre gruset knase under drengenes støvler. Overalt på legepladsen var der en frisk duft af regn og vådt træ.

Peter er en lille rødhåret dreng på 7 år, som går i 1 klasse. Han er ikke særlig høj og har rigtig mange fregner i hele hovedet. Peter er en stille dreng og holder sig meget for sig selv. Han elsker at tegne, spille nintendo ds, lægge puslespil og lege i sandkassen med hans yndlings traktor. Han har ikke rigtig nogle venner hverken i skolen eller i fritidsklubben. Han virker i det hele taget ikke særlig interesseret i de andre børn, men er derimod meget glad for de voksende, især den nye kvindelige pædagogmedhjælper på hans stue. Peter bor sammen med sine forældre og sine to brødre. Peter er nummer 2 i søskende flokken.

Theodor er 10 år og går i 4 klasse. Han har brunt hår og mørke brune øjne. Theodor er en meget frisk og social dreng. Han elsker at være i fritidsklub, hvor han kan løbe rundt og klatrer i alle mulige ting. Han elsker at lege vilde lege hvor han kan mosle rundt. Han er rigtig god til at lege med de andre børn og god til at styre en leg, hvilket også gør ham til en meget attraktiv legekammerat. Theodor ser meget op til pædagogen Daniel, da Daniel ofte går ind i legen sammen med børnene.
Theodor bor sammen med sin mor, papfar og hans 3 måneder gammel lillebror i en 3 værelses lejlighed.

Peter og Theodor bor på samme vej, og deres forældre kommer en del sammen. Men idet at Peter blandt andet har en storebror på samme alder som Theodor leger Peters storebror og Theodor for det meste sammen når de er på besøg hos hinanden. Peter sidder som regel alene og tegner eller spiller nintendo DS.

Kathrine er ny pædagogmedhjælper i fritidsklubben. Hun er 37 år og har indtil nu haft egen butik. Men da hendes butik ikke kørte særligt godt, er hun nu glad for hendes nye arbejde, som giver en fast indtjening og nye spænde udfordringer.
Kathrine er gift og har to børn, de bor i et lille skønt hus lidt udenfor byen. Hun er meget kreativ i sin fritid, har altid en masse hun går og sysler med. Hun nyder rigtig meget at være sammen med børnene i fritidsklubben. Dog skal hun lige vende sig til sit nye arbejde, da det er noget helt andet end at stå som egen herre i egen butik.

Daniel er 29 år og er pædagog. Daniel har altid vist at han skulle have noget med mennesker at gøre, så efter gymnasiet tog han direkte på pædagogseminariet. Han elsker sit job og brænder for det. Hvilket også gør at han er elsket af børnene, da han altid kan sætte en masse i gang.
Til gengæld går det ikke så godt for Daniel på hjemmefronten, da ham og hans kæreste igennem 6 år er ved at gå fra hinanden.
I fritiden går Daniel meget op i sundhed, krop og spiller en masse fodbold.

Udgivet af Gruppe 5!

2 kommentarer:

  1. Hej
    Jeg troede lige, at jeg havde skrevet og sendt, men der nåede ikke noget igennem! Så nu prøver jeg igen:

    Flot Blog, og et godt oplæg til fortælling.

    Her kommer brik nr 3:
    Situation:
    Kathrine sidder i huset, der er ved at være affolket. Fra legepladsen høres højlydte stemmer, og pludselig lyder der et hyl. Peter kommer løbende med tårene ned ad kinderne hen imod bygningen. Kathrine rejser sig, går ud og går Peter i møde. - får ham indenfor, og forsøger at få han til ro og få ham til at tale. Han er rasende og fremstammer noget, hvoraf Teodors navn fremgår.
    Opgave: I skal prøve at konstruere den historie Peter fortæller, hørt med Kathrines ører..
    Efterfølgende skal I berette om, hvad Kathrine efterfølgende gør........
    God fornøjelse
    PBR

    SvarSlet
  2. Vi takker mange gange og vender tilbage når vi har fået koblet 3 brik på fortællingen :)

    SvarSlet