Klar til kommentar ;)

Det skulle nu være muligt for alle at kommentere på vores blog, da vi lige har fået rettet op på en lille teknisk fejl ;) Så bare gi den gas :P

Et minde - DKK opgave

Her følger et minde fra dengang jeg gik i SFO. Det må have været engang i starten af fattig 80erne..

Jeg var, tro det eller ej, en lille bitte stille pige som holdte mig mest for mig selv. Jeg gik på en ret stor folkeskole, hvor det på trods af at der var mange elever, var nemt at komme til at føle sig ensom, når man bare var en lille bitte stille pige. Jeg syntes at verden virkede enormt stor og overvældene.

På skolen var der indrettet nogle rum hvor man kunne være indtil ens forældre fik fri fra arbejde. Der var så forskellige aktiviteter man kunne deltage i. Nogle gange var vi ude og cykle sammen med de voksne, man kunne også tegne eller lege på legepladsen. Jazz-ballet var det helt store hit hos pigerne, så øvede man nogle bestemte trin til noget musik og hyggede sig med det. Men det var nu mest de friske og modige der var med til det, jeg kiggede som regel bare på.

Der var en rigtig sød pige, alle kunne lide hende, lad os kalde hende for Sofie. Jeg ville rigtig gerne være veninder med Sofie, men hun havde sine egne veninder.

En dag da jeg skulle hentes, sad Sofie og jeg sammen ude i garderoben og ventede på vores forældre. Det var min far der kom og hentede mig, jeg blev rigtig glad for at se ham. Sofie grinede højt og spurgte om det der virkelig var min far. ”Ja hvorfor?” spurgte jeg. ”Ej han er da helt vildt skaldet” Skreg hun, og løb ind på stuen til de andre børn imens hun fortsatte med at gøre nar af min far.
Jeg kan huske jeg blev enormt ked af det, både fordi jeg ellers tidligere havde syntes at hun var så sød, men især fordi jeg syntes det var synd for min far at hun gjorde nar af hans skaldethed.

Næste dag havde jeg det stadig frisk i erindringen, og sad for mig selv og var ked af det. En af de voksne kom hen til mig og fik mig til at fortælle hvorfor jeg var ked af det. ”Det skal du overhovedet ikke være ked af, min far er også skaldet ” sagde han.

Jeg husker ikke om Sofie fik en reprimande, det der gjorde indtryk var følelsen af ikke at være helt alene i verdenen mere.

Det er forår i luften. Fuglene synger, solen skinner og der er fuld gang i skole gården. Nogen hopper i sjippetov, spiller fodbold mens andre leger i legetårnet. Jeg selv og nogen andre piger kører på rulleskøjter som altid er et hit først på foråret. Skolegården er stor og plads til mange børn. Til venstre ser vi en gammel fiskekutter. Bevæger vi os lidt længere frem finder vi legetårnet med sandkassen og gyngerne. Ser vi til højre er der en stor asfalteret grund med plads til hinkebane, boldspil osv. Går vi videre frem er der en bakke ned til basketball banen og fodboldbanen. Den bakke elskede mange at kører ned at på rulleskøjter. Dette gjaldt også mig indtil en dag hvor det hele gik lidt for hurtigt. Som sagt elskede jeg at kører på rulleskøjter i frikvarteret og fart elskede jeg også. Jo hurtigere jo bedre. Men en dag gik det galt. Jeg var på vej ned ad bakken i fuld fart da jeg pludselig fik en sten op mellem hjulene på min ene rulleskøjte som gjorde at mine hjul ikke ville dreje rundt. Jeg faldt forover og slog hovedet i asfalten og skrabede hele min højre side af ansigtet. Der lå jeg så midt på bakken med blod dryppende fra mit ansigt. Det hele var gået så stærkt at jeg ikke selv havde svært ved at finde ud af hvad det var der egentlig var sket. Inden jeg kom til mig selv stod der en masse børn og skolevagten ved mig. Jeg fik hurtigt rulleskøjterne af og blev ført ind på lærerværelset for at få kigget på mit ansigt og min nye ven - En kæmpe bule i højre side af hovedet. Mit hoved var ved at eksplodere, sådan føltes det i hvert fald. Men jeg tog det hele i stiv arm og blev følget ned til time. Klassen var i fuld gang med at lytteøvelser. Ikke just lige det man havde håbet på at skulle i gang med efter sådan et styrt men jeg satte mig ind og gik i gang. Min hovedpine var blevet endnu værre og jeg fik det rigtig skidt. Jeg havde overhørt en kort samtale mellem skolevagten og min lærer hvor skolevagten fortalte om mit styrt og at der skulle holdes øje med om jeg fik det værre for så skulle mine forældre kontaktes for det kunne være jeg havde fået hjernerystelse. Jeg kaldte på min lærer og forklarede at jeg ikke havde det så godt og at det føltes som om at jeg skulle kaste op men min lærer sagde bare.” Vrøl! Kom så i gang.” Jeg husker det som det var i går. Under de 45 minutter en lektion varer fik jeg det værre og værre. Jeg informerede min lærer flere og flere gange og fik til sidst af vide at hun ikke gad at hører mere på mine undskyldninger nu og at jeg bare havde at komme i gang. Da timen var forbi gik jeg op til skolevagten og fik hende til at ringe til mine forældre så jeg kunne blive hentet. Jeg husker at hun var meget forbavset over at min lærer ikke havde gjort det noget før. Jeg var ligbleg og kunne dårligt holde ud at stå op. Min mor kom og vi kørte med det samme på skadestuen. Jeg havde fået hjernerystelse og en kraftig en endda. Dette er bare en af de dårlige oplevelse jeg har haft med en helt bestemt lærer der har haft lidt for travlt med at få det hele til at se så godt ud, at hun glemte at se og hører på hendes elevers behov og helbred. Dette er en episode jeg aldrig vil glemme og hører tit min gamle klassekammerater fortælle om denne dag.

DKK-opgaven

Det var en stille og rolig dag oppe i børnhaven. Det var i en af sommerferieugerne, hvilket vil sige at vi var stået sammen med en fire-fem andre institioner.
I og med der var ferieåben havde vi heller ikke så mange børn i forhold til hvad vi var personale til, så der var masser af tid til hygge med børnene.
En af pædagogerne fra en af de andre institioner sad henne i sofaen og var lige begyndt at læse en bog for en pige. Pigen sad meget stille og kiggede på billederne og lyttede opmærksomt til historien. Men et par sider inden i bogen siger pigen pludselig "Jeg har neglelak på mine fingre". Pædagogen stoppede med at læse og kiggede på pigens fingre, smilede og sagde "Ja det kan jeg se, det ser fint ud". Derefter forsatte pædagogen med at læse.
Men hun nåede ikke at læse særlig meget før pigen igen stoppede hende og sagde "Jeg har også fået neglelak på mine fødder". "Okay, det ser helt sikkert også fint ud" svarede pædagogen og forsatte endnu engang med at læse.
Men efter et par linier blev hun igen, igen afbrudt af pigen "Det er min mor der har givet mig neglelak på". Pædagogen kiggede venligt på pigen og spurgte "Vil du gerne at vi stopper bøgen og snakke om din neglelak og så kan vi forsætte bogen bagefter? Eller vil du gerne at vi læser bogen færdig og så kan vi snakke om din neglelak?". Pigen tænkte sig om et øjeblik "Jeg vil gerne snakke om min neglelak først". Så pædagogen lukkede bogen og begyndte og snakke og stille sprøgsmål om den fine neglelak pigen havde fået på og pigen fortalt stolt. Da der var gået en fem-ti minutter blev de enige om at læse videre i bogen. Så pædagogen læste videre og pigen sad lige så stillede og lyttede til sidste sætning af bogen.

DKK - en fortælling

Klokken har lige slået et i ungdomsklubben og ind strømmer 5 teenage-drenge som lige har fået fri fra skole. De har alle sammen glædet sig til at komme hen og spille computer. Så de indtager alle computer- rummet med iver. Lidt efter kommer der lidt flere teenager til, som lige så stille indtager deres ”sædvanlige” plads. Mange af pigerne sætter sig i hyggehjørnet med sofa gruppen, som hurtig ender ud med at blive til en frisør salon. Nogle af de lidt mere stille drenge sætter sig i ved et bord i baren med et brætspil. Ovenpå er der et fotostudie som også hurtig bliver indtaget af to drenge og to piger som prøver at tage nogle fede model billeder. Der er to medarbejder i klubben. Emilie, som er den ene medarbejder, vælger at gå ovenpå i fotostudiet for at hjælpe til med at tage billeder.

Nedenunder er der kommet godt gang i computer-rummet drengene er højt råbende og godt inde i spillet med deres missioner. Maria sætter sig hen til pigerne som sidder og snakker om hvilke drenge de synes er de sødeste. De får sig en rigtig tøse-snak samtidig med at hun får sat håret.

Inde i computer rummet har situationen taget til og to af drengene er begyndt at svine hinanden til. Nicklas og Mike som heller ikke er så gode til at enes i skole, er kommet op at skændes om hvem der skal være på hold med Peter, som er den bedste til computerspillet. Maria rejser sig hurtig for at se om hun kan nå at redde situationen. Da hun kommer ind i computer-rummet kan hun se at Nicklas er godt rød i hovedet af raseri. Hun spørger hurtigt drengene på en frisk og glad måde om hun være med, og spørger så om hun ikke må være på hold sammen med Nicklas og Mike fordi hun synes de er så gode. De kigger mærkeligt på hende og griner, men siger at det må hun godt. Maria tager en computer og spiller nogle spil med dem, hvorefter hun går igen. Stemningen ændrer sig og de snakkede pænt med hinanden igen.

Weekend og tid til at fordøje alt det nye

Tiden er gået super hurtigt, det har nærmest væltet ind med nye indtryk, info og ting og sager.
Tror nok vi allesammen mere eller mindre har været lidt trætte ovenpå studiestarten.
- på den gode måde.

Nu vil jeg drikke endnu en kop kaffe, ryge mig en smugsmøg (den får mig død eller levende en dag) og kigge på mine studiebøger, og hvem ved? Måske får jeg ligefrem det gyldne overblik :)

God weekend derude!

:)

Først dag på bloggen.

Først dag med blog ? Puha. Tror vi alle synes at det er noget underligt noget. Jeg selv har svært ved at forestille mig, at jeg skal bruge bloggen MINDST engang om ugen!! Men tror det ender med at blive helt godt og vi kan lærer en masse af hinanden gennem bloggene/blogs'ne (eller hvad man kalder dem). - Det må tiden jo vise.