Fortællingen

Det var en ganske almindelig torsdag i Fritidshjemmet. Regnen silede stille ned over den store legeplads. Gyngerne svajede stille i vinden og på bålpladsen var der kun svage spor efter gårsdagens leg hvor de havde spillede levende-stratego.
Den lille swimmingpool som lå midt på legepladsen var lukket ned for vinteren. Boldbanen og sandkassen lå også øde hen. Der var i det hele taget ikke mange børn på legepladsen den dag. Kun ovre på forhindringsbanen var en flok drenge livligt i gang med at gennemføre de forskellige forhindringer. Man kunne høre gruset knase under drengenes støvler. Overalt på legepladsen var der en frisk duft af regn og vådt træ.

Kathrine, som er ny pædagogmedhjælper, sidder i huset der er ved at være affolket. Fra legepladsen høres højlydte stemmer, og pludselig lyder der et hyl. Peter kommer løbende med tårerne ned ad kinderne hen imod bygningen. Kathrine rejser sig, går ud og går Peter i møde. - får ham indenfor, og forsøger at få ham til ro og få ham til at tale. Han er rasende og fremstammer noget, hvoraf Theodors navn fremgår.
Kathrine kigger bekymret på ham, Peter er ildrød i hovedet. Hun sætter sig på hug, og trykker Peter ind til sig for at få ham til at falde lidt til ro. Han falder lidt ned og fortæller hvad der er sket. Peter kigger op på Kathrine; ”de, de, de sagde han var dum, og så øød-ødelagde de min traktor ”. ”Er det Theodor der har gjort det?”. Peter kigger igen op på Kathrine. ”Ja det er Theodors skyld, han øød-ødelagde min traktor og sagde at min bror er dum”.

Daniel, som er uddannet pædagog og har været på fritidshjemmet i fem år, kommer gående ind på stuen, Kathrine fortæller ham kort situationen, og beder ham gå ud på legepladsen og finde Theodor. Daniel går ud på legepladsen, men kan ikke finde Theodor. Theodor har gemt sig i en hule på legepladsen og han kan hører Daniel kalder på ham, men han kommer ikke ud. To drenge leger på forhindringsbanen, Daniel råber til de to drenge, om de har set Theodor. De råber i kor; ”han er nede i hulen”. Daniel går ned til hulen, sætter sig på hug, og beder Theodor pænt om at komme ud. Theodor kommer lige så stille ud. Daniel tager ham i hånden og de går ind på stuen til Kathrine og Peter.
Kathrine spørger Theodor; ”hvad er der sket?”. ”Vi legede over på forhindringsbanen og så kom Peter og skubbede mig”. Peter bryder ind. ”Du sagde at min storebror var dum!”. Kathrine prøver at få en sammenhæng på situationen; ”Så det vil sige at du Theodor legede over på forhindringsbanen og snakkede om Peters storebror? Og det hørte du Peter, og gik derfor over og skubbede Theodor?”. ”Theodor, var det derfor at du ødelagde Peters traktor? ”. Theodor bryder ind. ”Jamen det var ikke med vilje, jeg kom til at kaste den væk, og så ramte den en sten”. Kathrine kigger på begge drenge og siger stille og roligt. ”Det er ikke okay at skubbe og det er heller ikke okay at snakke grimt om andre”. ”Men nu synes jeg vi alle sammen skal gå ud og finde traktoren og se om vi ikke lave den”. Hun tager dem i hver sin hånd og går ud på legepladsen. På vej ud ad døren siger Theodor til Peter ”Undskyld at jeg snakkede grimt om din bror” og Peter underskylder også at han skubbede Theodor. Da de finder traktoren, ligger den ude i det fugtige sand i to dele. Theodor går hen og samler delene op, han kigger lidt på den og smiler. Han klikker den bare sammen igen og så er traktoren lavet. Nu er Peter glad.

Daniel overhører lidt senere en ordudveksling, hvoraf det fremgår, at Theodor aldeles ikke ”kom til”, men fuldt bevidst havde gjort, hvad han kunne for at smadre traktoren. Daniel finder, at der fra Kathrines side 'er strøet sukker på' hændelsen, og at den ikke er løst tilfredsstilende. Han går et stykke tid og tænker over episoden. Daniel ved ikke helt hvad han skal gøre, men vælger at gå til Kathrine og konfronterer hende med hvad han har hørt Theodor sige, og pointere at han synes hun har taget for let på sagen. Kathrine ser uforstående på Daniel, da hun mener at sagen var afsluttet. Kathrine spørger Daniel hvad det er han mener, hun kunne have gjort anderledes. Daniel svare; ”Jeg synes helt klart at du har ladet Theodor slippe alt for let, det er jo klart at han ødelage traktoren med vilje, med det temperament han har”. Kathrine ser igen uforstående på Daniel, og siger der til ”Jeg synes, at jeg handlede på den rigtig måde, ved at se det fra begge drengenes side og løse problemet”. Daniel kigger irriteret på Kathrine og siger med vred stemme ” Prøv lige at høre her! Det hjælper jo ikke at prøve på at være anerkendende, der er kun en måde at takle Theodor på og det er med en fast hånd!”. Kathrine bliver overrasket over Daniels måde at reagere på og siger; ”Jeg synes jeg handlede på den rigtige måde og nu vil jeg tilbage og passe mit arbejde”. De går hver til sit med en træls fornemmelse af situation.

Daniels brud med kæresten går ham meget på i hverdagen. De havde været sammen i 6 år og det var hende der ikke ville mere. Han havde ikke sovet hele natten da hun havde været og hente hendes ting i går. Daniel fik dårlig samvittighed over for Kathrine, fordi han havde overreageret. Han gik derfor tilbage til Kathrine og undskyldte. Han ville nødig virke uprofessionel og undlod derfor at fortælle noget om hjemmesituationen.

Da Daniel går fra Kathrine, grubler han stadig over situationen. Han er ked af at han kom til at råbe af Kathrine, men han synes nu stadigvæk at hun har handlet helt forkert. Han vælger derfor at tage sagen i egen hånd. Han går hen til Theodor og siger til ham, at han hørte ham sige at det var med vilje at han smadrede traktoren. Theodor benægter det, men Daniel sætter sig ned på hug og tager fat i Theodors arm. ”Jeg vil ikke have at du lyver for mig, du skal fortælle mig sandheden”. Theodor kigger flovt på Daniel og indrømmer at han smadrede traktoren med vilje. ”Det er bare ikke okay”. Daniel tager fat i Theodor og sætter ham i sofaen. ”Her skal du blive siddende indtil at jeg siger du må gå”. Theodor kigger irriteret på Daniel, da han går ud af stuen.

Udgivet af gruppe 5

Fortælling - brik 4

Daniel overhører lidt senere en ordudveksling, hvoraf det fremgår, at Teodor aldeles ikke ”kom til”, men fuldt bevidst havde gjort, hvad han kunne for at smadre traktoren. Daniel finder, at der fra Kathrines side 'er strøet sukker på' hændelsen, og at den ikke er løst tilfredsstilende. Han går et stykke tid og tænker over episoden. Daniel ved ikke helt hvad han skal gøre, men vælger at gå til Kathrine og konfrontere hende med hvad han har, hørt Theodor sige og pointere at han synes hun har taget for let på sagen. Kathrine ser uforstående på Daniel, da hun mener at sagen var afsluttet. Kathrine spørger Daniel hvad det er han mener, hun kunne have gjort anderledes. Daniel svare; ”Jeg synes helt klart at du har ladet Theodor slippe alt for let, det er jo klart at han ødelage traktoren med vilje, med det temperament han har”. Kathrine ser igen uforstående på Daniel, og siger der til ”Jeg synes, at jeg handlede på den rigtig måde, ved at se det fra begge drengenes side og løse problemet”. Daniel kigger irriteret på Kathrine og siger med vred stemme ” Prøv lige at høre her! Det hjælper jo ikke at prøve på at være anerkendende, der er kun en måde at takle Theodor på og det er med en fast hånd!”. Kathrine bliver overrasket over Daniels måde at reagere på og siger; ”Jeg synes jeg handlede på den rigtige måde og nu vil jeg tilbage og passe mit arbejde”. De går hver til sit med en træls fornemmelse af situation.

Daniels brud med kæresten går ham meget på i hverdagen. De havde jo været sammen i 6 år og det var hende der ikke ville mere. Han havde ikke sovet hele natten da hun havde været og hente hendes ting i går.

Daniel fik dårlig samvittighed over for Kathrine, fordi han havde overreageret. Han gik derfor tilbage til Kathrine og undskyldte.

Han ville nødig virke uprofessionel og undlod derfor at fortælle noget om hjemmesituationen. 


Udgivet af Gruppe 5.

Fortælling med brik 3

 Det var en ganske almindelig torsdag i Fritidshjemmet. Regnen silede stille ned over den store legeplads Gyngerne svajede stille i vinden og på bålpladsen var der kun svage spor efter gårsdagens leg hvor de havde spillede levende-stratego.

Den lille swimmingpool som lå midt på legepladsen var lukket ned for vinteren. Boldbanen og sandkassen lå også øde hen. Der var i det hele taget ikke mange børn på legepladsen den dag.  Kun ovre på forhindringsbanen var en flok drenge livligt i gang med at gennemføre de forskellige forhindringer. Man kunne høre gruset knase under drengenes støvler. Overalt på legepladsen var der en frisk duft af regn og vådt træ.

Kathrine sidder i huset, der er ved at være affolket. Fra legepladsen høres højlydte stemmer, og pludselig lyder der et hyl. Peter kommer løbende med tårerne ned ad kinderne hen imod bygningen. Kathrine rejser sig, går ud og går Peter i møde. - får ham indenfor, og forsøger at få ham til ro og få ham til at tale. Han er rasende og fremstammer noget, hvoraf Theodors navn fremgår.

Kathrine kigger bekymret på ham, Peter er ildrød i hovedet. Hun sætter sig på hug, og trykker Peter ind til sig for at få ham til at falde lidt til ro. Han falder lidt ned og fortælle hvad der er sket. Peter kigger op på Kathrine; ”de, de, de sagde han var dum, og så øød-ødelagde de min traktor ”. ”Er det Theodor der har gjort?”. Peter kigger igen op på Kathrine. ”Ja det er Theodors skyld, han øød-ødelagde min traktor og sagde at min bror er dum”.     

Daniel kommer gående ind på stuen, Kathrine fortæller ham kort situationen, og beder ham gå ud på legepladsen og finde Theodor. Daniel går ud på legepladsen, men kan ikke finde Theodor. Theodor har gemt sig i en hule på legepladsen og han kan hører Daniel kalder på ham, men han kommer ikke ud. To drenge leger på forhindringsbanen, Daniel råber til de to drenge, om de har set Theodor. De råber i kor; ”han er nede i hulen”. Daniel går ned til hulen, sætter sig på hug, og beder Theodor pænt om at komme ud. Theodor kommer lige så stille ud. Daniel tager ham i hånden og de går ind på stuen til Kathrine og Peter.                                 

Kathrine spørger Theodor; ”hvad er der sket?”. ”Vi legede over på forhindringsbanen og så kom Peter og skubbede mig”. Peter bryder ind. ”Du sagde at min storebror var dum!”. Kathrine prøver at få en sammenhæng på situationen; ”Så det vil sige at du Theodor legede over på forhindringsbanen og snakkede om Peters storebror? Og det hørte du Peter, og gik derfor over og skubbede Theodor?”. ”Theodor, var det derfor at du ødelagde Peters traktor? ”. Theodor bryder ind. ”Jamen det var ikke med vilje, jeg kom til at kaste den væk, og så ramte den en sten”. Kathrine kigger på begge drengene og siger stille og roligt. ”Det er ikke okay at skubbe og det er heller ikke okay at snakke grimt om andre”. ”Men nu synes jeg vi alle sammen skal gå ud og finde traktoren og se om vi ikke lave den”. Hun tager dem i hver sin hånd og går ud på legepladsen. På vej ud ad døren siger Theodor til Peter ”Undskyld at jeg snakkede grimt om din bror” og Peter underskylder også at han skubbede Theodor. Da de finder traktoren, ligger den ude i det fugtige sand i to dele. Theodor går hen og samler delene op, han kigger lidt på den og smiler. Han klikker den bare sammen igen og så er traktoren lavet. Nu er Peter glad.


Udgivet af Gruppe 5  

Det fælles tredje

Vi har i dag i pædagogik lært om det fælles tredje.
Det fælles tredje er når man ud fra hver sin position forholder sig til samme emne, en leg, aktivitet, følelse eller konflikt. Det sker at mennesker, to eller flere er sammen om en oplevelse eller en opgave der skal udføres. Noget som vedrører disse personer og deres indbyrdes relationer, en ting som er set udenfor. Det fælles tredje.
Det er igennem det fælles tredje at vi ”forhandler” os frem til et fælles sprog for følelser, ting, begivenheder og fornemmelser.
Vores gensidige opdragelse og opdagelse af hinanden bygger på, at vi forholder os til et fælles tredje. Vi har altid forskellige positioner i forhold til den verden vi lever i og virker i (det fælles tredje). Når vi mødes i et forsøg på at udforske og identificere et fælles tredje, så er vi med til at påvirke hinandens mentale og personlige udvikling.
(Andersen, Flemming ”Relationen, det fælles tredje og det personlige narrativ” fra bogen Ritchie, Tom (red.)Relationer i teori og praksis s. 186-188)

Eks: Maria er en pædagog som arbejder på en daginstitution med udsatte unge fra 14-23 år, men i sin fritid arbejder hun også som fotograf. Nicolaj er en af de unge som bor på institutionen og interessere sig meget for gamle fotografier. Fotografierne er det fælles tredje, som kan give Maria og Nicolaj en succesoplevelse og lærer at de kan samarbejde om at tage nogle fede billeder.

Af Mette

Kan det passe at jeg nu også er blevet en bloglæser?

Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig at jeg skulle begynde at læse blogs, men tror nu at jeg må overgive mig. Den kære Maja viste mig en af de blogs hun læser og jeg må sige at jeg er overrasket positiv.
http://marenuthaug.wordpress.com/ - Maren, er jeg faldt for. Hun er både sjov, sød og en smule irriterende. Maren er 37 år, bor i københavn og mener selv at hun har 100 børn som egentlig kun er 3. Er gift med "smukke" Allan. fortæller om sin hverdag og om at købe hus hvor der i sidste ende ikke er råd til at købe døre til alle rum. Hun skriver om alt lige fra fastelavn til film hun har set. Tegner små sjove tegneserier til forskellige aviser og blade -Fra BT til MOM magazine. Skriver klummer i Jyllandsposten, Tænk og Vi forældre. Er selv forfatter og har skrevet sine egne små søde bøger. Hun elsker hendes børn så højt at hun kunne tude. Men tænker tit hvor er takken? Som hun selv skriver følte hun sig bedre behandlet, da hun som 15 årig stod bag disken i en videokiosk til 30 kroner og en blotter kom ind og viste klokkeværket. Han tog i det mindste bukserne på igen. Min 2 årig ville række tunge og kyle bukserne i hovedet på mig".
kort og godt skriver hun med egne ord om Hus, børn, lort og vanilje.

Det er en super blog. som kan anbefales. Jo mere jeg læser, jo mere vild bliver jeg med hende. Jeg vil i hvert fald læse hendes blog fra nu af.

En lille fortælling - medbestemmelse

Pædagogen Lars arbejder på en institution hvor en af de vigtigste grundværdier er medbestemmelse. Lars sidder inde på stuen rundt om bordet sammen med 5 børn der tegner. Et andet barn sidder alene i dukkekrogen og leger med sin nye Barbie. Pædagogen henvender sig til barnet der sidder alene og spørger om hun vil være med til at tegne, men hun har ikke lyst til at tegne, hun vil hellere lege med Barbie. Men Lars bliver lidt bestemt og siger at han gerne vil have at hun kommer hen til bordet og tegner sammen med de andre. Barnet kigger ned i gulvet, Lars siger at hvis kommer op og tegner i dag, kan hun få lov til at lege med sin Barbie i morgen. Barnet går med til aftalen, men er ikke glad ved situationen.

Et lille emne til diskussion. Hvordan mestre Lars en af institutionen vigtige grundværdier medbestemmelse?

Skrevet af Mette og Lotte

En start på en fortælling

Det var en ganske almindelig torsdag i Fritidshjemmet. Regnen silede stille ned over den store legeplads Gyngerne svajede stille i vinden og på bålpladsen var der kun svage spor efter gårsdagens leg hvor de havde spillede levende-stratego.
Den lille swimmingpool som lå midt på legepladsen var lukket ned for vinteren. Boldbanen og sandkassen lå også øde hen. Der var i det hele taget ikke mange børn på legepladsen den dag. Kun ovre på forhindringsbanen var en flok drenge livligt i gang med at gennemføre de forskellige forhindringer. Man kunne høre gruset knase under drengenes støvler. Overalt på legepladsen var der en frisk duft af regn og vådt træ.

Peter er en lille rødhåret dreng på 7 år, som går i 1 klasse. Han er ikke særlig høj og har rigtig mange fregner i hele hovedet. Peter er en stille dreng og holder sig meget for sig selv. Han elsker at tegne, spille nintendo ds, lægge puslespil og lege i sandkassen med hans yndlings traktor. Han har ikke rigtig nogle venner hverken i skolen eller i fritidsklubben. Han virker i det hele taget ikke særlig interesseret i de andre børn, men er derimod meget glad for de voksende, især den nye kvindelige pædagogmedhjælper på hans stue. Peter bor sammen med sine forældre og sine to brødre. Peter er nummer 2 i søskende flokken.

Theodor er 10 år og går i 4 klasse. Han har brunt hår og mørke brune øjne. Theodor er en meget frisk og social dreng. Han elsker at være i fritidsklub, hvor han kan løbe rundt og klatrer i alle mulige ting. Han elsker at lege vilde lege hvor han kan mosle rundt. Han er rigtig god til at lege med de andre børn og god til at styre en leg, hvilket også gør ham til en meget attraktiv legekammerat. Theodor ser meget op til pædagogen Daniel, da Daniel ofte går ind i legen sammen med børnene.
Theodor bor sammen med sin mor, papfar og hans 3 måneder gammel lillebror i en 3 værelses lejlighed.

Peter og Theodor bor på samme vej, og deres forældre kommer en del sammen. Men idet at Peter blandt andet har en storebror på samme alder som Theodor leger Peters storebror og Theodor for det meste sammen når de er på besøg hos hinanden. Peter sidder som regel alene og tegner eller spiller nintendo DS.

Kathrine er ny pædagogmedhjælper i fritidsklubben. Hun er 37 år og har indtil nu haft egen butik. Men da hendes butik ikke kørte særligt godt, er hun nu glad for hendes nye arbejde, som giver en fast indtjening og nye spænde udfordringer.
Kathrine er gift og har to børn, de bor i et lille skønt hus lidt udenfor byen. Hun er meget kreativ i sin fritid, har altid en masse hun går og sysler med. Hun nyder rigtig meget at være sammen med børnene i fritidsklubben. Dog skal hun lige vende sig til sit nye arbejde, da det er noget helt andet end at stå som egen herre i egen butik.

Daniel er 29 år og er pædagog. Daniel har altid vist at han skulle have noget med mennesker at gøre, så efter gymnasiet tog han direkte på pædagogseminariet. Han elsker sit job og brænder for det. Hvilket også gør at han er elsket af børnene, da han altid kan sætte en masse i gang.
Til gengæld går det ikke så godt for Daniel på hjemmefronten, da ham og hans kæreste igennem 6 år er ved at gå fra hinanden.
I fritiden går Daniel meget op i sundhed, krop og spiller en masse fodbold.

Udgivet af Gruppe 5!